Disclaimer og formålsparagraf.

Velkommen til ExIntel.dk, der er oprettet som kontaktsted for tidligere Intel Danmark ansatte, efter at det blev annonceret at Intel lukker IDK. Dette gælder naturligvis både frivilligt og tvungne ExIntel'ere, og omfatter således både tidligere Olicom samt DataCo/Cray/Case medarbejdere.

Nu er Intel Danmark i praksis lukket ned. Langt de fleste er fritstillet, bortset fra de som enten skal ud til Giga eller som skal være med til at lukke firmaet endeligt ned.

Det betyder også, at der ikke sker så meget dagligt, som er ExIntel relevant, som der har gjort i de forgangne måneder, og vi vil derfor ikke opdatere siden nær så ofte.

Til gengæld er der ved at komme gang i de forskellige startups, som der efterhånden længe har cirkuleret en del rygter om. ExIntel vil forsøge at følge de initiativer som ser dagens lys, og der er pt. 2 som er blevet annonceret, og der skulle være flere undervejs i de kommende uger. Se nedenfor under Intel Startups.

Med hensyn til vores aktieoptioner, har vi modtaget et dokument fra Intel som beskriver hvordan vi afvikler vores PaineWebber konto. Samtidig ser det ud til de bebudede sagsanlæg fra diverse fagforbund er ved at komme igang. Se nedenfor under Intel Aktieoptioner.

Vi vil fortsat sørge for at følge optionssager og startups, ligesom vi vil skrive om alt hvad vi ellers finder ExIntel relevant.

Formålet med denne site er således at blive et bindeled dels mellem Intel og ExIntel medarbejdere og dels ExIntel medarbejdere imellem. Det vil sige at vi sigter på at arbejde konstuktivt sammen med Intel og ikke blive et Intel-hade-site.

Dette indebærer bl.a.:

  • Vi forbeholder os ret til at rette og sortere i indkomment materiale.
  • Vi forbeholder os ret til at sortere og evt. slette i materiale som bliver uploadet til serveren, når dette bliver implementeret.

Vi har valgt at lade vores Postmaster funktion varetage af Craig.Barret
og håber at man fra Intels side vil kunne se det morsomme i dette og ikke blive stødt.

(Oprindeligt ville vi have kaldt vores vicevært det samme som Intels CEO Craig Barrett, men efter at have tænkt over det gik det op for os, hvor urimeligt dette ville være. Ideen med ExIntel.dk er jo netop, at den skal være åben for alle tidligere Intel ansatte, og derfor ville det være stik imod selve ideen med denne site, hvis vi på forhånd havde udelukket Craig Barret fra at få en ExIntel.dk E-mail adresse, ved at reservere denne til vores vicevært funktion. Så derfor har vice værten måttet finde sig i kun et 't' i efternavnet og Craig Barrett skal altid være velkommen, når han engang vælger at forlade Intel.)

Denne site skal også holdes 100% legal. Dette indebærer f.eks. at alle spillebuler som CounterStrike klanen kun må benytte sig af 100% legalt software, hvis den skal have sider her på siten.

Endelig skal det nævnes at siten drives på frivillig ulønnet basis, så det er begrænset hvad der er af ressourcer til at vedlige holde siten, hvorfor der kan forekomme stille perioder hvor siten kan forekomme noget statisk.

Venlig hilsen
Michael da Costa Carneiro
Martin Galster